Som det allerede er fremgået af flere blogposts, har jeg oprettet en blog (KOMMENTARER 2008) med et nyt layout, og overført en del 'gamle' indlæg herfra.
2. april 2008
NY BLOG - SIDSTE INDLÆG HER
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
13:45
0
kommentarer
Tags: blogs
22. marts 2008
Dette er ikke nemt
En veninde havde et problem i dag - hendes iBook ville ikke starte, og i telefonen fik jeg at vide, at det var et problem med strømmen. Jeg tilbød min assistance, og ankom udstyret med polsøger og måleapparat, men konstaterede straks, at det var et diskproblem - den kunne ikke finde startdisken (strøm havde den nok af).
Tog iBook'en med hjem og prøvede, om disken overhovedet ville mounte ved start fra extern harddisk eller i 'target'-mode. Ingen af delene kunne lade sig gøre, og i øvrigt LØD disken, som om den slet ikke havde det godt, så jeg tilbød min assistance til at installere ny disk, idet jeg antog at det måtte være nemt nok.
Hjemme søgte jeg oplysninger, og fandt flere udmærkede guides, bla. denne Fælles for alle de forskelligartede informationer var, at det slet ikke var spor simpelt at sætte ny harddisk i en iBook, tværtimod ville operationen tage 2-4 timer, og involverede op mod 50 små (forskellige) skruer, som skal fjernes og sættes tilbage minutiøst.
Dette er slet ikke en reparation, som Apple har overvejet, at brugeren kunne finde på at udføre selv - hør bare et citat fra ovennævnte vejledning "Breathe deeply. Trying times are ahead, but we promise..."
At man ikke skal tage alle oplysninger på nettet for gode varer, bevises i øvrigt af denne video, som var blandt søgeresultaterne:-)
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
22:43
0
kommentarer
21. marts 2008
Indhold
Nogle retninglinier for god 'webskik', som jeg selv prøver at følge i det små, kan læses i disse 19 bud. Og mit forsøg på at illustrere budene ved bevidst at overtræde dem, kan ses her.
Men de 19 bud er møntet på websider, der har til formål at sælge moget – hvilket ligger mig særdeles fjernt. Joshua Cole skriver, at 'Content is King' - det mener jeg at overholde på en lidt anderledes måde. Mine sider indeholder kun en mindre mængde tekst, men til gengæld har jeg lagt et meget stort visuelt materiale op. Billederne er alle taget i 70-erne, og digitaliseret (scannet fra dias) i 2007. Motiverne spænder fra kreative og særdeles interessante experimenter med spejfolie til mere traditionelle feriebilleder, som vel kun er rigtig spændende for feriens øvrige deltagere. Deres berettigelse hér er, at være INDHOLD (der er ca. 600) - den nylige digitalisering af hele molevitten og samtidige etablering af 'nerderiet' var et lykkeligt sammentræf af omstændigheder.
Se alle billederne her, de bedste/mest kreative her, billeder fra (pt.) Frankrig og Italien i Simpleviewer Flash galleri eller et blandet udvalg som Flickr-slideshow.
Nyheder
Jeg er ikke så indbildsk at jeg tror, der er ret mange interesserede gæster, som regelmæssigt vender tilbage til mit lille website, for at se om der er sket noget nyt. Faktisk er der sandsynligvis ikke nogen overhovedet, men HVIS der skulle være nogen, har de ihvertfald nu chancen for at læse, hvad der er sket i kronologisk rækkefølge - begyndende med d.d.
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
19:31
1 kommentarer
17. marts 2008
Flere blogs
Jeg er forfatter på flere forskellige blogs – mine egne er:
Hvorfor ikke bare lave layout om og bibeholde eksisterende blog? Tja, dels fordi jeg ikke er hélt sikker på hvor stabilt grundlaget er, og dels fordi jeg på denne måde kan 'fjerne' et par blogposts, der nok kan kaldes mere private end personlige – uden at slette dem helt (det er jeg principiel modstander af, foruden at det strider mod selve ideen med permalinks).
På Kommunikationsforum har jeg også en blog, men der er ikke mange selvstændige indlæg – det meste er feedet fra Blogger.
Og endelig er der 3) min nye bloglegeplads, horrorshow, hvor jeg prøver at vise, hvad jeg mener, man IKKE skal gøre på nettet.
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
18:33
1 kommentarer
Tags: blogs, kommentarer, personligt
16. marts 2008
Ny blog
Denne blog er fra i dag noget, som mest er et arkiv over blogindlæg 15.5.2007 - 14.3.2008.
Dette års blogposts er næsten alle flyttet over i min nye blog (for at få 'kød' på den) – og nye indlæg (bortset fra dette selvfølgelig) postes indtil videre begge steder, men på lang sigt (hvis jeg bliver helt sikker på layoutets funktionalitet) udelukkende i den 'rigtige'.
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
13:06
0
kommentarer
Tags: blogs
14. marts 2008
Linklove
For nu at begynde med de historiske facts, som har ført til denne blogpost, selvom det er en omvej:
Jeg prøvede at teste diverse søgemaskiners kendskab til 'nerderiet' - bare for sjov (både 'nerderiet' og 'uggerholt' scorer fint alle andre steder end Ask.com). I januar havde jeg skrevet en kommentar med angivelse af URL, men havde glemt alt om emnet, lige indtil dette øjeblik. Kommentaren var til et indlæg i bloggen 'dovenlars' på ekstrabladet.dk om, at Ekstrabladet nu linker tilbage til blogindlæg, som linker til EB, og jeg skrev, at det ville jeg prøve. Så bedre sént end aldrig, er her en test af funktionen – som angiveligt er den samme, som information.dk har.
Sandsynligheden for, at jeg verificerer dette ved at læse Ekstrabladet, er dog en del ringere, end hvad der gælder Information :-)
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
21:59
0
kommentarer
Tags: blogs, gratis. tips
9. marts 2008
Om blogging
1) Her bryder jeg en regel, jeg ellers prøver at overholde, nemlig aldrig at lade én blogpost dække flere emner.
Anyway: ved at klikke på "Næste blog" øverst i skærmbilledet, vises en anden Blogger-blog (vist nok tilfældigt udvalgt?). Herved har jeg opdaget, at der (selvfølgelig - men altså nyt for mig) findes mange 3-parts-skabeloner til Blogger, den ene grimmere end den anden (i hvert fald dem, jeg har set). Og ganske mange overtræder flere, for mig ufravigelige, 'regler' for god web-skik: i særdeleshed dette, at udsætte det sagesløse publikum for musik, som starter automatisk og end ikke kan afbrydes uden at forlade siden. Det er jo langt fra sikkert, at alle deler ens sublime smag :-) Men også fx tekst, der er ulæselig pga. skriftstørrelse, farve og/eller baggrund - jeg har altså den naive antagelse, at man vel publicerer noget på nettet, for at nogen eventuelt skal læse det?
2) Denne post er skrevet i ecto (ja, staves med lille e) - en shareware blogeditor, som indeholder alt, hvad hjertet kan begære mht. nem adgang, opsætning, redigerings- og formateringsfaciliteter. Har flere muligheder indbygget end den tilsvarende MarsEdit, men er ovenikøbet billigere: $17,95 i modsætning til $29,95. Så valget er klart!
Skrevet af
Søren Uggerholt
kl.
17:24
0
kommentarer
